Haderslev Kommune
link til forsiden
Topbillede
ForsideSønderjysk Motorsports AkademiSommercamp 2017ElitesportsudvalgTalentklasserneIdrætsakademiOm Haderslev Elite
 
Print siden Print Læs siden op Læs siden op

Om klinikken

I Quattro Clinic er der ingen hvide kitler, lange grå gange eller steril lugt. Det er en moderne klinik, hvor der er plads til både nærvær og professionalisme. På klinikken er vi speciallæger i ortopædkirurgi, fysioterapeuter og sygeplejersker, som alle er uddannet i de nyeste behandlingsformer og benytter den nyeste teknologi.

Lægerne på klinikken er specialister i skader på bevægeapparatet, og klinikken behandler mange professionelle sportsfolk, men også almindelige akutte eller kroniske skader som eksempelvis sene/muskelskader, hofte/lyskeproblemer, overbelastningsskader eller ledproblemer i knæ, skulder, albue, hånd, fod eller ankel.
Udskiftning af hofte eller knæled er indgreb, privathospitalets læger har ekspertise og mange års erfaring i.

For at give patienten den bedst mulige behandling er det den samme læge, der følger patienten gennem hele forløbet fra forundersøgelse, evt. operation til efterfølgende kontrol. For forsikrings- og privatpatienter kan vi tilbyde genoptræning i fysioterapiklinikken. Denne er en specialiseret fysioterapeutisk klinik i tæt samarbejde med wellnesscentret, så stive led kan blødgøres i de varme bade, og hårde muskler løsnes med blød massage.
 
Dette opleves ofte som en fordel, da der således er tæt samarbejde mellem læger, fysioterapeuter og wellnesspersonalet gennem hele forløbet. Det findes ikke andre steder.
Fitnesscentret giver et yderligere supplement til konceptet. Patienten bliver her fulgt af fysioterapeuten med rådgivning og instruktion i udførelse af de optimale øvelser, så normalfunktionen hurtigst muligt genetableres.
Vi aftaler en fast pris forud for behandling.

Link: www.quattroclinic.dk




   
 
Haderslev Kommune · Kultur og Fritid · Gåskærgade 26-28 · 6100 Haderslev · Tlf 74 34 34 34 · Fax 74 34 00 34 · erhverv-kultur@haderslev.dk